Danske Rederier, Volume 5

Danske Rederier, Volume 5

Danske Rederier volume 5 indeholder historien om Sydfyenske Dampskibsselskab og om Skagen-Paketterne A/S.

Sydfyenske Dampskibsselskab blev stiftet på Ringe Kro i juli 1875 og samtidig blev et dampskib kontraheret i Kiel. Det blev starten på et lang virke med skibe og linietrafik i området omkring Svendborg, Ærø og Langeland. Sydfyenske D/S lever fortsat omend med andre ejere. Det gælder bl.a. ruten mellem Spodsbjerg og Tårs. Flådelisten indeholder alle selskabet skibe som f.eks den berømte damper Agnete, Tranekjær og Mjølner, som var i fart helt frem til 1970.

Skagen-Paketterne A/S er historien om een mands værk. Skipper Johan Christensen tog i 1915 initiativ til at sejle mellem Skagen og København med allehånde gods. Og det fortsatte han med i de følgende 55 år og gjorde 2.500 rejser over Kattegat. Det skete med berømte skibe som Ingrid, Lilli og senest med paketskibet Johan Christensen, opkaldt efter han selv. Galeasen Lilli sejler endnu og har i en lang årrække været ejet af rock-sangeren Neil Young under navnet W. N. Ragland og med base i Port Townsend i Vancouver-området

B5 format, 224 sider.

Pris: 350,00 kr + 60,00 kr i forsendelse til danske adresser